Vi leder efter en skarp udvikler, der går op i kvalitetskode og pragmatiske løsninger. Vi bygger webapplikationer, der giver mening for både kundernes brugere og bundlinje, og har brug for at gøre vores team endnu stærkere på backenden.
Opgaverne er varierede og spænder over definition og programmering af nye features, integration til eksterne systemer, optimering af SQL-opslag og meget mere. Kunderne spænder bredt fra mindrestartups som https://eventzonen.dk til etablerede firmaer som GoMore og Grundfos Biobooster.
Du kommer til at indgå i et team med 2 andre udviklere. Vi nyder at levere lækker funktionalitet til kunderne, og vi går op i at koden bag funktionaliteten også er lækker og dækket af tests.
Vi er blandt veteranerne indenfor Ruby og Rails i Danmark og har været med til at indføre og udbrede Rails i Danmark. Du får mulighed for at arbejde med Danmarks nok mest erfarne Ruby on Rails udvikler.
Ansvarsområder
Udvikling af nye features for vores kunder.
Drift og vedligehold af eksisterende webløsninger.
Tone-angivende ved fremtidige valg af teknologier.
Vi tilbyder
Projekter med succes, hvor dit bidrag kommer til at gøre en forskel.
Kollegaer med passion og faglig stolthed.
Fredage med tid til egne projekter, open source, uddannelse.
Frokostordning med kage, gratis kaffe og frugt.
Transparens og tillid.
